Morgengrød med kål

11/03/2018

Jeg elsker havregrød og det behøver ikke være kedeligt med havregrød. Det er kun fantasien der kan sætte en stopper for det.

I dag hvor det er så sundt med kål for vores tarmflora og en god fordøjelse, kan vi faktisk ikke få kål nok. Derfor er det en god ide, for at optimere vores kål spiseri at komme det i havregrøden. Her er en lækker,  mættende og hurtig opskrift på havregrød med grønkål.

  1. 1 portion
  2. 3 kugler grønkål ( du kan også bruge spinat)
  3. 1/2 dl plantemælk eller minimælk
  4. 1/2 tsk muskatnød
  5. 1/2 tsk kanel
  6. 1 1/2 dl havregryn ( 50 gr)
  7. 3 dl vand
  8. 1/2 æble

Bland de frosne kugler grønkål med mælk i en skål og tø dem op i mikroovn eller ved medium varme i en gryde. Bland revet muskatnød og stødt kanel i den varme grønkål. Bland havregryn og vand i en gryde og riv æblet i. Tilsæt grønkålen i gryden og smag til med salt. Kog grøden igennem, indtil den har den ønskede konsistent.

Server grøden med 1 spsk solsikkekerner og kom et par skiver æble oven på.

velbekomme, det er lækkert.